torsdag den 24. december 2015

Engle


I julen dekorerer vi vores hjem med symboler fra gammel folketro og viden om engle energi. Også selv om mange af os, ikke forbinder det med nogen form for tro.

Vi har alle en skytsengel, nogle mere end en, som følger os fra fødsel til død.
Din skytsengel hjælper dig, men blander sig kun i det du laver, hvis du beder om det. og kun hvis det gavner dig. Englene er der, også selvom du ikke kan mærke dem. Derfor kan vi alle også bede dem om hjælpe og tale til dem. Men husk, at være så specifik som muligt, når du beder om hjælp. 

Det er også muligt, at påkalde en eller flere af ærkeenglene. Hver af dem har deres specialer, som de er eksperter på. Du kan finde en liste med ærkeengle og deres specialer herunder.
Der er næsten ingen grænser for, hvad vi kan bede engle om på egne og andres vegne. Men det er kun de ønsker der er til gavn, der bliver opfyldt. 
Engle er en energi der kan dele sig, så derfor kan den samme engel hjælpe mange på samme tid.

I forbindelse med sittings, har jeg ofte set skytsengle. Periodisk har jeg påkaldt engle. Oftest når jeg har følt, at mine børn havde brug for beskyttelse. Englene har altid hjulpet, når jeg har bedt dem om hjælp.

Til daglig har jeg en meget praktisk engel, der hjælper mig med mine indkøb.
Jeg gennemgår min indkøbsliste i hovedet, sætter mig op på cyklen, og kører til det supermarked der først popper op i mine tanker. Og minsandten, om de ikke tilfældigvis har tilbud på meget af det der står på min indkøbsliste. Nogle gange ved jeg, at jeg skal handle 2 steder, for at få de rigtig gode tilbud. 
Andre dage, kan jeg uplanlagt få en indskydelse til at gå i et bestemt supermarked eller butik. Så er der altid et helt ekstraordinært tilbud. Før 100 kr, nu 20 kr. 
Det er en meget økonomisk engel, jeg har fået påkaldt.
Jeg har kollegaer, som arbejder meget seriøst med engle energierne.
I min hverdag, er det mere en hjertevarm følelse, at vide og mærke, at de er der.

Nu skal vi fejre julen og nytåret med frås og hjerteglæde. Kald på de smukke engle, og bed dem velsigne denne jul.
kvartalsmåneden januar, bed om en økonomisk engel som min!

Englene er der altid for os!


Ærkeengle


Mikael

Engagement og troskab overfor det, man tror på
Mod Retning Energi og vitalitet Alle aspekter af formål med livet Motivation Beskyttelse Renselse af rum Åndefrigørelse Værdighed og øget selvagtelse


Haniel

At bringe ynde ind i vores liv
Evner til healing
Måne energi
Ligevægt
Spiritistiske evner, især clairvoyance

Zadkiel

Barmhjertighed
At finde bortkomne genstande
Tilgivelse af sig selv eller andre
Emotionel og fysisk healing
At forbedre hukommelsen
At huske vigtige informationer
Studier, studerende og tests

Raziel

Manifestationer
Spirituel indsigt
Forståelse af esoteriske og åndelige ideer

Ariel

Guddommelig magi
Miljøbeskyttelse - især i forbindelse med vandområder
Manifestationer
At heale og beskytte vilde dyr, fugle og fisk

Metatron

Han specialiserer sig inden for børn og unge med ADD og ADHD
Børns problemer
Registrering og organisation
Spirituel forståelse
Skrivning

Rafael

At fjerne og reducere afhængigheder og misbrug
Clairvoyance
Fysisk og spirituelt syn
Vejledning og støtte til healere
At finde forsvundne kæledyr
Renselse af rum
Åndefrigørelse
Rejsende - i forbindelse med beskyttelse, god orden og harmoni

Jofiel
Kunstneriske projekter og kunstnere
Smukke tanker
Boligindretning
At sætte farten ned fra et hektisk tempo

Chamuel

Karriere, formål med livet og at finde mistede genstande
At opbygge og styrke relationer
At finde tvillingesjæle
Fred i verden

Sandalfon

Musik
At aflevere og besvare bønner
At bestemme ufødte børns køn
Gabriel
At adoptere et barn
Kunstnere og kunstrelaterede projekter
Graviditet og frugtbarhed
Alle situationer med børn
Journalistik og skrivning
Arbejde med TV og radio

Uriel

Alkymi
Guddommelig magi
Forandringer på jorden
Problemløsninger
Spirituel forståelse
Studie, test og studerende
Vejret
Skrivning

Jeremiel

Clairvoyance og profetiske syner
Status over livet og at foretage ændringer i livet
Spiritistiske drømme og deres tydning

Raguel

At løse uoverensstemmelser
Samarbejde og harmoni i grupper og familier
At forsvare de uretfærdigt behandlede
At indgive styrke, især for de svage
Mægling i konflikter
God orden



søndag den 20. december 2015

Dagen før begravelsen, sad hun pludselig på min seng!


For et par dage siden, var jeg til min kære tantes begravelse. Hun døde pludseligt og lidt yngre end forventeligt, i forhold til gennemsnit levealderen.

Jeg havde et par dage forinden haft kontakt med hende, da jeg en morgen lå og slumrede i sengen og tænkte på hendes forestående begravelse.
Pludselig sad hun der på min sengekant. 
Jeg må have kaldt på hende, i det jeg netop lå og tænkte på, om det mon var muligt at etablere kontakt med hende

Jeg laver ellers sjældent afdøde-kontakt, og altid kun hvis nogen beder mig specifikt om det.
Da jeg var teenager, kunne jeg ikke styre det med at se afdøde, og det var derfor meget skræmmende. Så det er ikke noget jeg bevidst opsøger. Ofte er det også forbundet med tunge følelser, at kontakte afdøde. Selvom det skam også kan være en meget himmelsk oplevelse.

Men nu var det jo et kært afdød familiemedlem, og jeg var uendelig glad for at se hende. Så jeg åbnede mit hjerte for hende. Øjeblikkelig fik jeg en tyngende fornemmelse henover korpus og følte en underlig tomhed i hovedet, lidt ligesom, når man bliver lettere svimmel. Jeg sank en gang, rystede følelsen ud af kroppen. Det virkede som om, det også lettede energien hos min tante.

Visuelt viste hun mig, at hun gik ind på et kontor og åbnede en skrivebordsskuffe. Jeg har ikke været i min tantes hjem siden jeg var teenager, og kunne derfor ikke genkende noget af det jeg så. Så viste hun mig, en indsats i skuffen, som kunne skubbes til side, og derefter så jeg en mindre nøgle i en lille kort snor. Jeg var godt på vej ind i en dybere kontakt med hende, da hun ligesom blev suget ud af vinduet. Jeg fornemmede, at det var hendes mand, der i tanken havde kaldt på hende.

Når en elsket person går over på den anden side, er de efterladtes sorg med til at holde den afdødes sjæl tilbage på det jordiske plan.
Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at sorgen over min tantes bortgang, er meget stor. Så selvom de efterladte ofte ikke er bevidste om det, så virker deres dybe sorg, som en kalden.

Straks jeg kom ind i kirken, fornemmede jeg min tantes tilstedeværelse. Vi var nogle af de første der ankom til begravelsen, og jeg havde derfor lejlighed til kort at fornemme energierne i kirken.
Min tante viste mig, at hendes kroppe havde trange kår i kisten. Ved at jeg selv fik en fornemmelse af, at mine arme klemte kroppen.

Folk strømmede til, da min tante var et menneske, der havde hjulpet og kendt mange mennesker. Jeg fornemmede hendes munterhed over, at vi alle kom forbi i dag. Faktisk små lo hun lidt, på sin egen helt specielle måde. Jeg både hørte og så det helt tydeligt. Ikke som jeg ville se dig, men på en mere luftig måde. Da vi sang ”Det haver saa nyligen regnet” kommenterede hun det med. ”Jaah!”
Efter sigende, en sang, der skulle havde været en af hendes ynglings sange.

Da vi vinkede farvel til rustvognen, fornemmede jeg, hvordan vores energi ikke ville give slip på min tante. Især så jeg det hos min onkel. Det var ligesom, hvis vores energi havde været klister, som klæbede til kisten, mens den kørte væk fra os, for til sidst at give slip. Det kan muligvis være det som digtere beskriver, når de skriver om, at det er ligesom at få revet hjertet ud. For det mindede meget om den fornemmelse. Da energien kom tilbage til os igen, blev det for mit vedkommende, igen muligt for mig, at mærke mig selv.

Jeg fornemmede ikke min Tante fulgtes med os til gravøl, men at hun først dukkede op, da det var ved at være overstået.
Måske var der ikke brug for hende, fordi det til trods for situationen, var en hyggelig komsammen. Alt var vel planlagt med mad og drikke. Og vi snakkede alle hyggeligt sammen. Også om min tante, men også om så meget andet. På den måde var sindene optaget af andre tanker. Og da vi efter sigende ikke kan tænke mere end en tanke af gangen. Har sorgen en stund veget pladsen, for vores meget menneskelige behov for at være sociale.

Men det er klart, at når sorgen i ensomhedens øjeblikke, vælter ind over de som elsker, de som er blevet ladt tilbage, så kalder de på den afdøde. Og så kan hun ikke slippe det jordiske plan, men bliver fastholdt af deres sorg. Det er helt som det skal være. At give slip på en man elsker, som er blevet revet væk fra en, tager tid.  Sorgprocessen er en nødvendig del, af det at give slip.

Det er ikke den der er gået bort som lider, men dem som er blevet ladt tilbage, som har det allersværest og som lider allermest. Den afdød kan vælge at slippe kroppens tyngde og smerter, og kan oven i købet vælge, at komme til at se yngre ud. De befinder sig på en slags mellemstation, inden de endeligt kan gå videre op i den åndelige paradisiske verden, men først når de er parate til det.

Så mine tanker er primært hos de efterladte, som nu skal have et liv til at hænge sammen, uden den elskede. Alt afhængig af deres tro på liv og død, vil adskillelsen føles mere eller mindre definitiv.

Men det er et andet kapitel.

Se også min blog: www.bevidst-livskvalitet.blogspot.dk

mandag den 14. december 2015

Se også min blog - www.bevidst-livskvalitet.blogspot.dk

Spørg pendulet

Det var længe et stort mysterium for mig, hvordan man skulle gøre for at pendulere.

Historisk set har pendulering indgået i oldtidens orakelmagi, men også været beskrevet af den romerske forfatter Ammianus Mercellinus på Kejser Valens tid.

Jeg prøvede tidligere at pendulere, men det virkede ikke rigtig. Men jeg var også forudfattet skeptisk.

Nu har jeg efterhånden, lært flere novicer og skeptikere at pendulere. Det er så simpelt at pendulere, men vi vil så gerne gøre det svært, og så bliver det ”jo” svært.

Den vigtigste evne i pendulering, er at koble hjernen fra. Du kan tænke på ingenting eller kun tænke på det spørgsmål, du vil have besvaret.

Der skal dog lige et par indledende øvelser til, inden du kan fyre alle dine spørgsmål af. Du skal indstille pendulet, så det respondere på din frekvens. Egentlig er det nok mere et spørgsmål om, at du bliver vant med at bruge din iboende evne, til at håndtere et pendul. Det er selvfølgelig mest optimalt, at have et pendul, men det har vi ikke altid. Hvis jeg ikke lige har et ved hånden, bruger jeg blot mit halssmykke eller noget der ligner, altså en snor eller kæde med noget tung i enden. Nogle spirituelt orienterede, tillægger selve pendulet en betydning og kraft. Det er muligt, det kan have det. Men det vigtigste instrument er og bliver dig, der udfører penduleringen.

Teknik

Hold kæden løst mellem pege- og tommelfinger, sådan at pendulet har mulighed for at svinge i alle retninger. Er kæden lang nok, kan du sno den om lillefingeren, for at kunne slappe helt af i pege og tommelfinger, velvidende, at det ikke vil falde på jorden, selvom du holder det løst.
Hold det op foran din krop, sådan cirka ud for maven. Stående kan du støtte albuen i siden, sidende på et bord.

Beslut hvilken vej pendulet skal svinge, for at det betyder henholdsvis, ja, nej eller måske.
Jeg selv har besluttet, at frem og tilbage i retning væk fra kroppen, betyder ja, og fra side til side nej. Hvis pendulet står stift lige ned, betyder det måske. Måske er ikke ligesom når pendulet ikke bevæger sig. Måske, føles i fingrene, som om der er en der hiver i det nedefra.
Du kan øve dig længe på det her. 

I starten bevægede mit pendul sig næsten ikke, og der kunne også gå meget lang tid, efter jeg havde stillet spørgsmålet, før det overhovedet begyndte at svinge. Og ofte i cirkler.
Men nu får jeg svar med det sammen.

Når du har fået pendulet til at reagere, kan du begynde at stille ja nej spørgsmål. Det er dig selv, der skal få ideer til, hvad du gerne vil have svar på.

Hver eneste gang jeg går i gang med en pendulering, starter jeg med at bede om et ja, et nej og et måske. Fuldstændig ligesom en pianist, der lige varmer op med en skala.

Den her beskrevne metode er light modellen. Jeg ved, at man kan udvikle mere avancerede teknikker, men jeg har fundet denne teknik tilstrækkelig til mit brug.

Keep it simple, så skal det nok virke.

Ofte har jeg hørt den påstand, at det nok er den der pendulerer der bevæger fingrene. Måske – men i så fald bruger vedkommende muligvis sin clairvoyante evne til at finde svarene. Jeg hælder mere til den overbevisning, at det er vores solar plexus energi der får pendulet til at bevæge sig.
Vi har alle et energi felt omkring os, beskrevet som aura. Det er en del af den energi der ligger her, jeg mener vi bruger.


Jeg er af den overbevisning, at vi alle har adgang til at kende svarene, ved at stille ind på vores fælles åndelige vidensbase, men at vi stadig har brug for et værktøj til at gøre det. Og det er det jeg betragter pendulet som. Et redskab til at få adgang til den viden, der ellers er svært tilgængelig for os.

Hej

Jeg er clairvoyant, healer, Humanhelp terapeut og så er jeg begyndt at blogge om tanker og spiritualitet.
Det gør jeg, fordi jeg som bevidsthedssøgende, ofte oplever, at de mennesker der kommer til mig for kanaliserede svar, i mange tilfælde er faret vild i deres egen virkelighed.

Som clairvoyant, besøger jeg for en kort stund en andens virkelighed. Det er ofte indsigtsfuldt og smukt, men kan også kaste lys over ærgrelser og tristhed.

Min tanke med denne blog er, at fortælle om spiritualitet ud fra egne og ligesindedes oplevelser og erfaringer, og at give redskaber, metoder og indgange til den spirituelle verden, så du som læser, selv kan opleve den spirituelle verden.

Jeg er af den overbevisning, at vi alle er clairvoyante eller klartseende, hvis blot vi er villige til, at åbner for den del af os selv.