Det var længe et stort mysterium for mig, hvordan man skulle
gøre for at pendulere.
Historisk set har pendulering indgået i oldtidens
orakelmagi, men også været beskrevet af den romerske forfatter Ammianus Mercellinus
på Kejser Valens tid.
Jeg prøvede tidligere at pendulere, men det virkede ikke rigtig.
Men jeg var også forudfattet skeptisk.
Nu har jeg efterhånden, lært flere novicer og skeptikere at
pendulere. Det er så simpelt at pendulere, men vi vil så gerne gøre det svært,
og så bliver det ”jo” svært.
Den vigtigste evne i pendulering, er at koble hjernen fra.
Du kan tænke på ingenting eller kun tænke på det spørgsmål, du vil have
besvaret.
Der skal dog lige et par indledende øvelser til, inden du
kan fyre alle dine spørgsmål af. Du skal indstille pendulet, så det respondere
på din frekvens. Egentlig er det nok mere et spørgsmål om, at du bliver vant
med at bruge din iboende evne, til at håndtere et pendul. Det er selvfølgelig
mest optimalt, at have et pendul, men det har vi ikke altid. Hvis jeg ikke lige
har et ved hånden, bruger jeg blot mit halssmykke eller noget der ligner, altså
en snor eller kæde med noget tung i enden. Nogle spirituelt orienterede, tillægger
selve pendulet en betydning og kraft. Det er muligt, det kan have det. Men det
vigtigste instrument er og bliver dig, der udfører penduleringen.
Teknik
Hold kæden løst mellem pege- og tommelfinger, sådan at
pendulet har mulighed for at svinge i alle retninger. Er kæden lang nok, kan du
sno den om lillefingeren, for at kunne slappe helt af i pege og tommelfinger,
velvidende, at det ikke vil falde på jorden, selvom du holder det løst.
Hold det op foran din krop, sådan cirka ud for maven.
Stående kan du støtte albuen i siden, sidende på et bord.
Beslut hvilken vej pendulet skal svinge, for at det betyder
henholdsvis, ja, nej eller måske.
Jeg selv har besluttet, at frem og tilbage i retning væk fra
kroppen, betyder ja, og fra side til
side nej. Hvis pendulet står stift
lige ned, betyder det måske. Måske er
ikke ligesom når pendulet ikke bevæger sig. Måske, føles i fingrene, som om der er en der hiver i det nedefra.
Du kan øve dig længe på det her.
I starten bevægede mit
pendul sig næsten ikke, og der kunne også gå meget lang tid, efter jeg havde
stillet spørgsmålet, før det overhovedet begyndte at svinge. Og ofte i cirkler.
Men nu får jeg svar med det sammen.
Når du har fået pendulet til at reagere, kan du begynde at
stille ja nej spørgsmål. Det er dig selv, der skal få ideer til, hvad du gerne vil
have svar på.
Hver eneste gang jeg går i gang med en pendulering, starter
jeg med at bede om et ja, et nej og et måske. Fuldstændig ligesom en pianist,
der lige varmer op med en skala.
Den her beskrevne metode er light modellen. Jeg ved, at man
kan udvikle mere avancerede teknikker, men jeg har fundet denne teknik
tilstrækkelig til mit brug.
Keep it simple, så
skal det nok virke.
Ofte har jeg hørt den påstand, at det nok er den der pendulerer
der bevæger fingrene. Måske – men i så fald bruger vedkommende muligvis sin
clairvoyante evne til at finde svarene. Jeg hælder mere til den overbevisning,
at det er vores solar plexus energi der får pendulet til at bevæge sig.
Vi har alle et energi felt omkring os, beskrevet som aura.
Det er en del af den energi der ligger her, jeg mener vi bruger.
Jeg er af den overbevisning, at vi alle har adgang til at
kende svarene, ved at stille ind på vores fælles åndelige vidensbase, men at vi
stadig har brug for et værktøj til at gøre det. Og det er det jeg betragter
pendulet som. Et redskab til at få adgang til den viden, der ellers er svært
tilgængelig for os.
Tak for beskrivelsen - det hjælper mig til at komme i gang. Godt beskrevet :)
SvarSlet